Der blev brugt stærke midler for at få den smukke sangerinde med den vilde attitude på rette hold i voice.
Den 32-årige Tanja Fossdal fik både Sharin Foo, Lene Nystrøm og ikke mindst Liam O’Conner til at trykke på knappen og vende sig i stolene i Voice.
Tanja Fossdal, der blev færdig på konservatoriet i 2010, sang en version af ‘Titanium’ af David Guetta Feat. Sia.
Flabet og sexet sang.
Det var i den grad nok til imponere den danske rapper L.O.C.
“Da du startede med at synge, lød det flabet på en ret sexet måde, meget tiltalende,” lyder det fra L.O.C.
“Når man så fik lov til at se det sidste, hvor du er ligeså flabet at se på scenen – så er jeg solgt.”
L.O.C. havde trumfet i forvejen.
Og de andre coaches kunne sådan set godt pakke sammen, for så snart L.O.C. havde vendt sig om, var Tanja Fossdal ikke i tvivl.
“Da Liam vendte sig om, vidste jeg, det skulle være ham,” siger hun.
L.O.C. var meget imponeret over Tanja Fossdal’s fremtoning.
“Jeg har set gangsterrappere med mindre attitude,” sagde han, da Tanja havde forladt scenen.
“Jeg kunne ret godt lide, at han kaldte mig flabet,” sagde en glad, men træt Tanja Fossdal efter aftenens optræden.
Tilbage fra sangpause.
Tanja er uddannet på konservatoriet, men havde brug for en pause fra musikken, efter hun blev færdig. I mellemtiden har hun startet smykkefirmaet ‘TouChé’, men er altså på vej tilbage til sangkarrieren. Hun er nu klar til at arbejde med L.O.C. for at komme hele vejen i Voice.
Se video:
http://v.tv2.dk/article.php/id-57966099:loc-solgt-af-tanjas-flabede-sang.html